|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
01 Kangerlussuaq
02 Indlandsisen 03 Ilulissat 04 Vandretur langs isfjorden 05 Eqip Sermia Gletsjeren 06 Helikoptertur til Kangia 07 Hundeslæde på Lyngmarksbræen 08 Hvaler i Diskobugten 09 Rundtur i Diskobugten |
MyGreenland.dk - din fortælling...09 Rundtur i DiskobugtenRutetrafikken med skib i Diskobugten foregår som en rundtur. Vi sejlede med det lille kombinerede gods- og passagerskib Najaaraq Ittuk, som er bygget i Hvide Sande. Turens første del gik direkte fra Ilulissat (Jakobshavn) til Qeqertarsuaq (Godhavn)på Disko, hvor vi gjorde ophold. Turen tilbage blev derimod en rundtur i hele Diskobugten, og hvis man ikke har travlt, er det en velkommen oplevelse, som bare er inkluderet i billetprisen. Fra Qeqertarsuaq sejlede vi ved middagstid i retning stik syd. Ved afsejlingen er der hvaler uden for havnen, og undervejs store isbjerge, mens vi sejler forbi øgruppen med Kronprinsens Ejland og videre til Aasiaat (Egedesminde), hvor skibet gør ophold. Fra Aasiaat sejler skibet langs med kysten i retning mod øst. Først på eftermiddagen bryder solen frem, og med næsten vindstille vejr er det oplagt at nyde udsigten til de store isbjerge fra det åbne dæk. Langs med kysten ser man små flokke af mindre hvaler og sæler, indtil skibet igen gør ophold, denne gang i Qasigiannguit (Christianshåb). Det er nu blevet først på aftenen, da skibet afgår fra Qasigiannguit for at sejle det sidste og mest spændende stykke til Ilulissat – forbi udmundingen af isfjorden med de kolossale isbjerge. Vi passerer isfjorden ved otte-ni tiden om aftenen, hvor den aftagende sol får isbjergene til at tage sig fantastisk ud. De fleste passagerer finder da også ud på det åbne dæk for at nyde udsigten, selv om kulden fra isen bider lidt i kinderne. Isbjergenes dimensioner er så voldsomme, at de ikke kan forklares eller vises på billeder – de skal opleves i virkeligheden! Og således kommer vi – mættet af indtryk til Ilulissat klokken halv ti. Peter Kjær, Søften (Dk)
|
|